Læs HER om en mark der ikke har set en plov i 10 år
![]() |
Høst af Fairytaile vårbyg i en mark der ikke har set en plov i 10 år. |
Hvorfor er pløjefri dyrkning ikke med i fremtidens miljørigtige landbrug. Vi stiller spørgsmålet med dette indlæg HER
![]() |
Pløjefri dyrkning giver liv i jorden og reducerer blandt andet overfladeafstrømning. Regnorme sikrer at jorden holdes igang. Planternes rødder søger i dybden i ormegangene. |
Harvedybden i et pløjefrit system er ikke bare en standard dybde ud fra et skema.
Jordtypen, efterafgrøder, halmsnitning og sædskiftet er faktorer der har stor indflydelse på harvedybden.
Se og læs hvilke anbefalinger vi har til harvedybder HER
![]() |
Såningen af vinteraps falder som regel sammen med mejetærskningen og der trækkes på alle resourser rent mandskabsmæssigt. Tiden er knap og et sted at spare på tiden, er at lade ploven pensionere og etablere vinterrapsen pløjefrit.
Det gælder dog stadig om ikke at gå på kompromis med kvaliteten af det udførte arbejde. Skyhøje rapspriser betaler for at rapsen har det godt fra såning til høst.
Se og læs hvordan det kan lade sig gøre at etablere rapsen med succes HER
![]() |
![]() |
![]() |
Mange landmænd har i årevis med succes snittet halmen og udnyttet den forbedring af jordstrukturen der kan opnås. Masser af regnorme og en meget bekvem jord der bliver meget nem at arbejde med er det resultat der typisk kommer ud af at beholde halmen på marken.
Læs i EFFEKTIVT LANDBRUG hvad Chefskonsulent Leif Knudsen, Landscentret, mener halmen er værd ved at slå snitteren til på mejetærskeren.
![]() |
![]() |
![]() |
Følgende billedserie viser hvede sået efter snittet havrehalm på Risgaard i Skals.
To gange harvninger med en Glyphosat sprøjtning indlagt samt såning med Horsch Pronto har sikret en veletableret og ensartet mark.
Billederne strækker sig fra ukrudtssprøjtning og frem til 15. december hvor der er en ensartet pels på marken.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
"Forsøg i Sverige viser, at sundt sædskifte og farvel til ploven er bedst for driftsøkonomi, behandlingsindeks, energiforbrug, tidsforbrug, nyttedyr og miljø..."
Læs hele artiklen
Skrevet af Søren Ilsøe til Agrologisk December 2006